Dyner

Dyner og puder i kapok og i bambus hjælper dig til at falde i søvn og sove godt uden nattesved og allergi. Du kan se hele udvalget her, og hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, så ring til Signe på telfon 21 37 23 78.

Vælg dyner med kapok eller bambus

Bambus og kapok indtager i større og større grad markedet, når det kommer til produkter inden for sengetøj og som fyld i dyner og puder. 

Kapok – hjælper dig mod allergi og nattesved

Kapok dyner og puder er lavet med fyld fra kapoktræet. Naturfibrene fra kapok er 1-3 cm. lange og de bruges først og fremmest til fyld i dyner og puder og til at polstre møbler, så de bliver behagelige at sidde i. Nogle af fordelene ved at bruge kapok som fyld er:

  • Det er umuligt for husstøvmider og andre insekter at leve i kapok. Det er fordi, fugten ikke kan suges op i kapok og derfor kan der ikke dannes et fugtigt miljø, som husstøvmider behøver.
  • Kapok hjælper din krop med at regulere temperaturen – det er 8 gange lettere end bomuld og indeholder 80 % luft, som isolerer og hjælper dig med ikke at svede.
  • Kapok har et voksagtigt overtræk, der hjælper med at afstøde vand (og dermed sved).
  • Kapok bliver ikke klumpet, som man ellers typisk oplever med fyld i dyner og puder. Derfor slipper du for, at fyldet samler sig i enden af din dyne.
  • Det voksagtige overtræk betyder, at Kapok let tilpasser sig og fx former efter hovedet på en pude.
  • Kapok er allergivenligt, fordi det er økologisk og der hverken bliver brugt pesticider, kunstgødning eller andre tilsætningsstoffer til at producere og forarbejde kapokken.
  • Kapok er miljøvenligt, fordi det er et naturligt nedbrydeligt fiber. Det kan genbruges mange gange uden at udvikle skimmel eller miste sine gode egenskaber.
  • Den lette struktur og kapokkens unikke evne til ikke at absorbere fugt, gør at produkterne også leder fugten bedre væk fra kroppen, og sikrer derfor en varm og tør nat.

Hvorfor vælge en bambusdyne?

Med en kvalitets bambusdyne i sengen får du en dyne med masser af gode egenskaber, der kan danne rammerne om bedre søvn hver nat for dig - eller dit barn. Du får derfor en blød og kølig dyne med længere holdbarhed takket være en stærk struktur i bambusfiberen, som er fyld i dynen.

Bambus er i denne forbindelse et fantastisk produkt, også hvis du ser på planten fra et miljøperspektiv. Bambusstof er nemlig både biologisk nedbrydeligt og allergivenligt. Det absorberer desuden mere CO2 og producerer 35 % mere ilt end det samme område beplantet med træer.

Bambus vokser herudover exceptionelt hurtigt og klarer sig udelukkende med naturligt nedbør. Det er derfor meget anderledes at dyrke end bomuld, der kræver kunstvanding. Bambus fornyer også sig selv efter høst, hvilket betyder, at der ikke er behov for at genplante, og så kan det også nævnes, at udbyttet fra bambus er ti gange større. 

Vi har et stort udvalg af bambussengetøj, der passer til dynerne.

Egenskaber ved en bambusdyne

Udover at bambus er en særdeles god løsning i forhold til miljø, har dyner med bambus mange gode egenskaber, der sikrer din søvn. Der kan eksempelvis nævnes de fem følgende: 

  1. Bambusdyner regulerer din kropstemperatur hele året. Dynen er kølig til sommer og lun til vinter.
  2. Bambusdyner hjælper mod nattesved. Bambus suger fugt meget bedre end bomuld og uden at optage svedlugt.
  3. Bambus er antibakterielt. Dette hjælper dig mod, at der bliver udviklet bakterier, som kan genere din krop under søvn.
  4. Bambus er miljøvenligt. Dyrkning af bambus belaster ikke miljøet på samme måde som bomuld.
  5. Komfort: Bambusdyner er bløde og behagelige at sove i.

Med bambusdyner har du derfor at gøre med et spændende alternativ til dundyner, der fortsat giver dig den samme behagelige komfort, og med en lang række egenskaber, som du har brug for, for at sove godt. Du vil derfor opleve, at du bliver støttet til den bedst mulige søvn med en ideel temperatur og god behagelig komfort med denne dyne, som du finder hos Soveshop.dk.